
- Italien
Vandreferie i Cinque Terre
Udforsk Cinque Terres kyststier fra Sestri Levante: vandring mellem pastelfarvede landsbyer og vinmarker, tog- og bådture, vinsmagning hos lokal producent samt besøg i Portofino.
Som rejsemål kan Italien det hele og mere til. Det er destinationen for jer, der drømmer om sol, azurblåt vand, bløde sandstrande, pastelfarvede klippebyer, betagende alpesøer og om at sidde på en café med en espresso eller en kold aperol spritz og kigge på mennesker. Men det er bestemt også destinationen for jer, der vil dykke ned i den store, kulturelle smeltedigel af romerske mesterværker, smukke kirker, liflige vine og et køkken, der rangerer blandt de mest populære i verden.
Samtidig er menneskerne en stor del af fornøjelsen ved at tage på ferie i Italien. Italienerne er passionerede og gestikulerende, men samtidig med en befriende afslappet tilgang til livet. Og de er varmhjertede og humoristiske med en veludviklet sans for livsnydelse, som især kommer til udtryk gennem madkulturen. De lækre retter tilberedes med omhu og kærlighed, og derefter nydes de i hyggeligt selskab, serveret med et godt glas vin til.
Selvom italienerne kun har lidt over 150 års erfaring som samlet nation, gemmer landet på årtusinders historie, der trækker tråde langt ud over de støvleformede grænser. Historie, der vækkes til live i alt fra verdensvidunderet Colosseum i Rom til de populære vine, som etruskerne dyrkede længe før Romerrigets tid. Og historie, som det er en stor oplevelse at udforske på de utallige gode museer, og som ellers mærkes overalt gennem skulpturerne på torvene, freskoerne i kirkerne og ornamenterne på bygningsfacaderne.
Hos Smilrejser er vi vilde med alle dele af Italien, og det afspejler sig i vores store udvalg af rejser til det skønne Støvleland. I kan tage med på alt fra oplevelsesrige rundrejser til afslappende ferier krydret med spændende udflugter, og uanset hvad I vælger, rejser I med en erfaren dansk rejseleder, der kender landet fra snude til støvlekant.
På vores rejser har vi prioriteret, at der både skal være tid til at slappe af og nyde den italienske atmosfære. Og så har vi strikket rejserne sammen således, at I får en god kombination af det autentiske Italien og besøg ved de mest berømte seværdigheder.

"Italien er det mest komplette rejseland, jeg kender. Her er skønhed i alt: landskaberne, arkitekturen, maden og menneskene. Det er et sted, man aldrig bliver færdig med at vende tilbage til."NikolajRejseproducent & Forretningsudvikler

Italien byder på spændende ting at se, nærmest hvor end du vender blikket. Det kan være de storslåede romerske monumenter eller prægtige kirker, men det kan også bare være en charmerende baggård, en solbeskinnet plads, en fontæne eller en flot skulptur. Men i den øverste ende af oplevelsesskalaen findes naturligvis Colosseum i Rom, ligesom Venedigs snoede kanaler inviterer til romantiske gondolture. Toscanas bølgende vinmarker, Firenzes kunstskatte og Milanos fashionable boulevarder repræsenterer hver deres unikke facet af Italien, ligesom du i Rom kan tage et smut over i Vatikanstaten for at se Peterskirken og Det Sixtinske Kapel.
Fra Amalfikystens dramatiske klipper til Pompejis fascinerende ruiner fortsætter den lange liste af italienske seværdigheder. Siciliens antikke templer, Sardiniens skinnende havudsigter, Dolomitternes storslåede bjerglandskaber, Piemontes vinmarker og betagende søer som Garda og Como. Vi kunne blive ved og ved, og heldigvis har vi masser af spændende rejser, hvor du kan åbne det store italienske skatkammer af oplevelser.

På enhver rejse til Italien skal du glæde dig til at smage dig gennem køkkenet, der får tænderne til at løbe i vand verden over. Her er hver region kendt for sine kulinariske traditioner. Pizzaen er napolitanernes stolthed, Bologna er kendt for sin lækre ragù, der simrer i timevis, risottoen er fra Milano, pestoen fra Genova, mens hovedstaden Rom er stedet at tage hen, hvis du vil spise en ægte carbonara.
Italienerne behandler råvarer med dyb respekt, hvor sæsonens friske grøntsager, modne tomater og lokale oste får lov at brillere i enkle, men umanerligt lækre retter. Her kræses der for maden, der samtidig er en social begivenhed, der bringer mennesker sammen, gerne med et glas af landets lækre vin til. Derudover bør et besøg i Italien også inkludere mindst én espresso på en stemningsfuld piazza og en hjemmelavet gelato i solen. Så kom med, og glæd dig at opleve landet, hvor hvert et måltid altid er en essentiel del af ferien.

Italien er en rigtig feriefavorit for kulturelskere. Renæssancen gav os mesterstykker af Michelangelo, Leonardo da Vinci og Botticelli, hvis værker stadig forbløffer i gallerier og kirker over hele landet. Operaen, der blev født i Italien, kan opleves i sin fulde pragt på La Scala i Milano eller i Veronas antikke amfiteater under stjernehimlen. Italiensk design og mode har revolutioneret vores opfattelse af skønhed og elegance med modebyen Milano som det mest indlysende billede på det.
Men ud over de talrige historiske bygninger, smukke kunstværker og selvfølgelig også landets madkultur skal italiensk kultur ganske enkelt også bare opleves på gadeplan. På promenaderne rundt om i kystbyerne pulserer den italienske stemning, mens du på slentreture gennem landets mange brostensgader kan fornemme lyden af passionerede samtaler og klirrende kaffekopper. Landet er også rigt på håndværkstraditioner, hvilket gør markedskulturen til en særligt charmerende oplevelse og et sted, hvor det italienske sprog flyder frit.
Alle veje fører som bekendt til Rom, men heldigvis er der også talrige veje og jernbaner, der nemt fragter besøgende og lokale rundt i alle de andre skønne og spændende dele af Støvlelandet. Højhastighedstogene suser mellem storbyerne, mens de regionale tog går til mindre byer og landområder. Det er også nemt at komme rundt i de større byer, eksempelvis med Roms metrosystem eller med gondoler på kanalerne i altid romantiske Venedig. Går turen ud til nogle af Italiens smukke øer, er der naturligvis færger til formålet.
Der findes nærmest ikke noget forkert tidspunkt at rejse til Italien på. Det handler bare om at vælge byer og områder alt efter sæson. Foråret er generelt magisk med blomstrende landskaber, behagelige temperaturer og færre turister end i højsæsonen. Påsken fejres med farverige optog, og de første markeder med friske lokale specialiteter dukker op.
Efteråret kan vejrmæssigt meget af det samme som foråret, og det er samtidig sæson for vinhøstfestivaler og trøffeljagt i skovene. Om sommeren vibrerer mange af de italienske byer med munter feriestemning, og her er menneskemængderne også større. Her er lune, lyse sommeraftener, talrige isboder, der står klar til at lindre på varmen, ligesom det er et dejligt tidspunkt at drage ud mod kysterne og bade i det lune Middelhav.
Vinteren byder på julestemning, skiløb i Alperne og Dolomitterne samt bedre plads i byerne til at opleve seværdighederne samt besøge museerne uden meget kø.
Italien er et aflangt land med en geografi, der varierer fra Alpernes sneklædte tinder i nord til Siciliens varme og solrige strande i syd. Middelhavsklimaet dominerer store dele af det forholdsvis smalle land med varme, tørre somre.
I Norditalien omkring Milano, Torino og Venedig er klimaet tempereret og byder på sne i Alperne om vinteren samt fugtige og varme somre med temperaturer på mellem 25°C og 30°C. Centralt i landet, i regioner som Toscana og Umbrien, finder du den perfekte balance med behagelige temperaturer det meste af året, dog med temperaturer, der kan nå omkring 35°C.
Syditalien og øerne nyder godt af over 300 solskinsdage årligt, med milde vintre hvor temperaturen sjældent kommer under 10°C. Selv i januar kan du opleve solskinsdage i Sicilien, samtidig med at Norditalien kan være indhyllet i sne.
Italien er vant til turister, og ud over lommetyverier og den gængse småsvindel i de befærdede steder, er der ikke noget særligt at tage højde for. Hold værdisager tæt til kroppen, vær opmærksom i menneskemængder, og brug hotellets sikkerhedsboks til pas og større pengebeløb. Sundhedsmæssigt er Italien i topklasse med gode hospitaler og apoteker. Drikkevandet er sikkert i hele landet, og de mange offentlige springvand i byerne tilbyder frisk kildevand.

Fra Milanos fashionable modehuse langs Via Montenapoleone til Firenzes lædermarkeder og Venedigs maskemestre byder Italien på shopping for enhver smag. Ikoniske mærker som Prada, Gucci og Armani stammer fra Italien, men du kan også finde autentiske skatte i de små familieejede butikker: håndlavede sko i Firenze, mundblæst glas fra Murano, keramik fra Amalfi og vin fra Toscana, fremstillet med teknikker, der er gået i arv gennem generationer. Derudover byder de største byer naturligvis på shopping i både stor og mindre skala alt efter, om du begiver dig ud på boulevarderne eller ned gennem de snævre småstræder, der udspringer fra dem.
Tag dig god tid til at udforske de små, hyggelige lokalforretninger såvel som markederne, hvor håndværk og lækre specialiteter byder sig til i de mange små boder. Rialto-markedet i Venedig, Campo de' Fiori i Rom og Mercato Centrale i Firenze er blandt de bedst kendte med farverige udstillinger af sæsonens bedste produkter.

Ikke nok med at byde på verdensberømte kulturoplevelser, et evigt populært køkken og masser af betagende natur, er Italien også smukt indrammet af kilometervis af dejlige strande. Oppe i Norditalien kan du opleve elegante badebyer og dejlig feriestemning på den italienske riviera, mens Sardinien frister med sit turkisblå vand, der ligner noget fra et caribisk postkort.
Langs Adriaterhavskysten finder du masser af familievenlige sandstrande med lavt vand, mens byer som Positano og Amalfi på den berømte Amalfikyst tilbyder skønne kyster, hvor farverige parasoller pryder strandene ud til det krystalklare vand.
Siciliens strande spænder fra den hvide sandstrand ved San Vito Lo Capo til den særprægede Scala dei Turchi, hvor hvide kalkstensklipper møder det azurblå hav. I Apulien, Italiens hæl, finder du nogle af Europas smukkeste strande ved Salento-halvøen, og her i dette autentiske hjørne af landet kan du samtidig mærke den ægte italienske feriestemning, da netop disse strande også er populære blandt italienerne selv.

Italiens historie er nært forbundet med store dele af Europa, Vestasien og Nordafrika. Først kom etruskerne omkring 800 f.Kr., og senere voksede Romerriget frem og blev en mægtig civilisation, hvor de berømte romerske kejsere byggede storslåede monumenter, som vi stadig kan beundre i dag. Riget voksede sig enormt, og deres aftryk kan endda ses helt oppe i det nordlige England ved Hadrians Mur. Efter Romerrigets fald i år 476 blev Italien splittet, mens byer som Venedig og Genova blev velhavende handelscentre.
I middelalderen blev der bygget masser af smukke katedraler og borge, og under renæssancen fra det 15. til det 17. århundrede blomstrede kunsten med mestre som Leonardo da Vinci og Michelangelo i Firenze. Samtidig kæmpede landet mod invaderende styrker fra Frankrig og Spanien, hvorfor der fandt en masse magtkampe sted rundt om i landet, hvilket i dag bare har bidraget til landets vældige kulturarv. I dag fortæller antikke ruiner, middelalderlige landsbyer, gamle etruskerkældre og pragtfulde renæssancepaladser hver deres historie om det fascinerende Støvleland.

Det moderne Italien blev skabt i 1861, da landet blev forenet under kong Victor Emmanuel II. Norditalien blev industrialiseret, mens Syditalien forblev mere landbrugspræget - en forskel man stadig ser i dag. Efter Første Verdenskrig overtog Benito Mussolini magten (1922-1943) og førte Italien ind i Anden Verdenskrig på Tysklands side, hvilket fik alvorlige konsekvenser for landet.
I 1950'erne og 60'erne oplevede Italien et "økonomisk mirakel" og forvandlede sig fra et fattigt land til en industriel stormagt. Trods politiske udfordringer har Italien fastholdt sin position som kulturelt centrum og elsket rejsemål. På rejser til Italien møder du sporene af denne nyere historie – fra fascistisk arkitektur i Rom til industriel design i Milano og efterkrigstidens filmkultur – alt sammen elementer, der har formet det moderne Italien, vi oplever i dag.

Italien byder på en forbløffende mangfoldighed af naturlandskaber, der ofte overses i skyggen af landets kulturelle rigdomme. I nord rejser Alperne og Dolomitterne sig med dramatiske tinder, smaragdgrønne søer og blomstrende enge, der indbyder til vandring, skisport og bjergbestigning. Søerne Como, Garda og Maggiore danner idylliske oaser med subtropisk vegetation, hvor citron- og oliventræer trives ved foden af sneklædte bjerge. I Toscana og Umbrien bølger de ikoniske landskaber med cypresser, vinmarker og olivenlunde, der har inspireret malere gennem århundreder.
Længere sydpå finder du vulkanske vidundere som Vesuv, Etna og Stromboli, hvor du kan vandre langs kraterkanter og opleve naturens rå kraft. Italiens nationalparker beskytter unikke økosystemer – fra Abruzzos bjørnehabitat til Sardiniens vilde bjerglandskaber og Siciliens frodige floddale. Her oplever du et Italien, der åbenbarer sig i stilhed, langt fra byernes travlhed – et perfekt komplement til kulturelle oplevelser.






Udforsk Cinque Terres kyststier fra Sestri Levante: vandring mellem pastelfarvede landsbyer og vinmarker, tog- og bådture, vinsmagning hos lokal producent samt besøg i Portofino.

Udforsk Garda til fods: panoramatur med svævebane til Monte Baldo, vandring mellem vinmarker i Valpolicella, besøg i Bardolino og Malcesine samt lokale smagsoplevelser og tid på egen hånd.

Elcykel gennem Umbriens grønne bakker med base i Trevi. Forbi olivenlunde og vinmarker til Spello, Montefalco, Spoleto og Assisi – med vinsmagning, olivenolie og madlavningskursus.

Snør støvlerne til Amalfikystens ikoniske ruter: Gudernes Sti, Mølledalen og Citronstien. Bo i Ravello, spis lokale specialiteter til frokost, og slut i Amalfi og Positano med havudsigter.

Oplev renæssancens Firenze, hyggelige Lucca og gotiske Siena. Vi besøger San Gimignano og Volterra, smager lokale vine på en vingård og nyder kurbyen Montecatini Termes charme.

Udforsk Liguriens kyst fra Sestri Levante: bådtur langs Cinque Terres farverige klippebyer, besøg i Portofino og Genovas historiske kvarterer – med havudsigt og tid til at smage lokal pesto og vin.

Norditaliens perler: Gardasøens magi Lad Italiens største og smukkeste sø danne rammen om dit næste eventyr. På denne 8-dages rejse til Gardasøen venter et væld af oplevelser, hvor historie, gastronomi og naturskønhed smelter sammen. Træd i Romeo og Julies fodspor i romantiske Verona, sejl gennem Venedigs ikoniske kanaler, og lad dig forføre af den italienske livsglæde og det betagende landskab. Fra vores centralt beliggende hotel i den charmerende by Garda har vi den ideelle base til at udforske området. Her tager vi på bådtur over søens klare vand og oplever de stemningsfulde byer Malcesine, Riva del Garda og Torri. I vinområdet Valpolicella smager vi på de berømte Amaronevine og dykker ned i områdets stolte vintraditioner.

Bo i charmerende Maiori og skræddersy dine oplevelser: vandr ad Citronstien, nyd Ravellos udsigter, sejl til Capri, gå på opdagelse i Pompeji og Salerno – og smag Amalfikystens lokale delikatesser.

Oplev Apuliens hvide trulli i Alberobello, barokkens Lecce og kystbyens Monopoli. Smag lokale vine og olivenolie, lær om orecchiette i Bari og udforsk hulebyen Matera og Cisternino.

Udforsk Siciliens kontraster: Palermo og guldmosaikkerne i Monreale, doriske templer i Agrigento, historiske Siracusa, barok i Ragusa og Modica med chokoladesmagning – og Etna samt Taormina.

Tag med på ikoniske togture gennem Schweiz og Norditalien med Gletsjer- og Bernina-ekspressen. Sejl på Lago Maggiore, oplev Zermatt og bjergbanen til Gornergrat med udsigt til Matterhorn og alpeidyl.

Bo i kystbyen Maiori og oplev Ravellos udsigter, vandretur på Citronstien og sejltur langs kysten. Besøg historiske Pompeji, nyd Capri og smag lokale delikatesser undervejs.

Oplev Pompeji og Herculaneum, stå ved vulkanens krater, se skattene på museum i Napoli og udforsk Cuma og Pozzuolis amfiteater – med base i Vico Equense ved Napolibugten.

Oplev Rom fra Colosseum og Forum til Vatikanet og Peterskirken. Se Pantheon og Trevi, nyd piazzaernes liv og Trasteveres smage – og dyk ned i historien i San Clemente og Ostia Antica.

Skål nytåret ind i Rom med festmiddag på historiske Hostaria Costanza, byvandring til Pantheon, Trevi og Piazza Navona samt kulinarisk vandring i Trasteveres hyggelige gader.

Oplev Amalfikystens smage og skønhed: citronlunde, limoncello og pastalavning på Citronstien, udflugt til Ravello og Cetara med ansjoser, marked i Salerno, vinsmagning – og mulighed for udflugt til Capri.

Base i Barolo med smage fra Langhe: 6 vinsmagninger, trøffeljagt i Roddi, madlavningskursus på vingård, marked i Alba og slotssus i Grinzane Cavour – rundet af med en stor gourmetmiddag.

Storby og kyst: Start i Napoli med pizza og byliv, fortsæt til base i Maiori. Gå Citronstien, sejl til Amalfi, Vietri sul Mare og Positano, med fridage – og mulighed for en dag på Capri.

Bo ved stranden i Santa Maria di Castellabate og udforsk rolige kystbyer, fyrtårnet ved Punta Licosa og templerne i Paestum. Smag mozzarella på bøffelfarm og frokost på en lokal agriturismo.

Oplev Norditaliens søer og alper: Orta San Giulio, sejlture på Maggiore og Como til Bellagio og De Borromeiske Øer, Schweiz ved Luganosøen, vinsmagning i Piemonte og besøg i Oropa.

Oplev koncert under åben himmel i Lajaticos Teatro del Silenzio, bo i kurbyen Montecatini Terme, besøg Firenze og Lucca, tag kabelbanen til Montecatini Alto og nyd en stemningsfuld toscansk middag.

Bo i hyggelige Riva del Garda tæt på søpromenaden. Sejlture til Limone og Malcesine, smagning af vin og olivenolie, udflugt til slotte og nabosøer – og tid til La Dolce Vita.

Oplev Puccinis opera i Toscana med to aftener under åben himmel ved Lago Puccini. Bo i Montecatini, udforsk Lucca og Pisa, og nyd middag på vingård samt mulighed for udflugt til Firenze.

Oplev opera under stjernerne i Arena di Verona, med fem-retters gourmetmiddag og stemningsfuld byvandring. Nyd tid på egen hånd – eller tag med til Borghetto og vinsmagning.

Base i Cannes med Riviera-stemning: markeder og havnepromenader, parfumer i Grasse, vinsmagning på historisk vingård, bjerglandsbyer og udflugter til kystens ikoniske nabobyer.

Vandring på Amalfikystens ikoniske ruter – Gudernes Sti, Mølledalen og Citronstien – med udsigter, sejlture mellem kystbyer og lækre frokoster i citronlunde og bjerglandsbyer.

Fra Maiori til Ravello - oplev det bedste fra Amalfikysten Tag med på en stemningsfuld sommerrejse til Amalfikysten, hvor vi har base i den hyggelige kystby Maiori. Her møder det klare Middelhav kystens længste strand, og dagene byder på ro, smukke omgivelser og let adgang til områdets mange naturskønne perler. Vi besøger byer som Amalfi, Atrani og Ravello – hver med deres egen særlige karakter, historie og udsigt. Undervejs tager vi en naturskøn vandretur på den smukke Citronsti, hvor vi både oplever duftene, smagene og den unikke udsigt. Vil du opleve endnu mere, kan du tage med på ekstraudflugt til det livlige Salerno – eller bare nyde strandlivet og en gelato i skyggen. Uanset tempo og interesser er der plads til både opdagelse og afslapning – og masser af syditaliensk livsglæde undervejs.

Forår på Siciliens østkyst med base ved havet: nyd pool og wellness, og tag med til Etna og Taormina. Mulighed for udflugter til Siracusa, Noto, Modica og Godfather-byerne.